I lejligheden ligger en gæstebog, hvor vi beder vore gæster skrive et par ord.

Her følger et lille udpluk fra gæstebogen, - det hele kan du selv læse, hvis du besøger lejligheden i Vence.


Sikke en fantastisk uge - og ferieboligen er bare skøn. S & C

Tusinde tak for lån af jeres pragtfulde lejlighed - vi har nydt det i fulde drag. Vi ser frem til en anden gang at kunne besøge dette sted. Hilsner fra de alle 5.

Det har været en rigtig god uge her i Vence. Tak for afhentningen i lufthavnen. Ellers havde det nok taget resten af dagen at finde frem hertil. Man får en hurtig start i den franske trafik, når man skal følge en "James Bond BMW" igennem tykt og tyndt, - bl.a. overfor rødt 3 gange (man må godt køre over, hvis der også er gult blink, red.) I St. Paul ligger en udmærket kunstsamling Fondation Maeght. Gorges du Verdon - det er fantastisk. B&O

Vi siger også tak - huset levede helt op til vore forventninger - og mere til. K&B

Efter 10 herlige uger vender vi snuden hjemad mod det kolde nord. Alt er bare perfekt - og vi siger: Tak og på gensyn. B&J

Ja, så gik vores uge her i jeres skønne "palæ". Vi har kun at sige dejligt, dejligt, dejligt. Vi kom hertil på "tøse-tur" for at slappe af og nyde livet. Og det har vi gjort i den grad. A&L

Sikke en oase...sikke en skøn oase. Vi er mormor, 2 døtre og et barnebarn. Vi brugte denne ferie og dette sted til at genfinde hinanden...og hvordan kan man andet på denne skønne plet.. B, L og T.

Det har vist sig at leve fuldstændigt op til vore forventninger - Sydfrankrig/Vence. Hvor er her dog dejligt. Hele byen og området emmer af historie og hygge - her er langt fra alle andre charterferiemål.

Juli 2008

Tak for lån af jeres skønne lejlighed i Vence i de sidste to uger.Vi har nydt hvert et øjeblik.

Beliggenheden er perfekt med udgangspunkt til vores udflugtsmål, - bl.a. Cannes, Nice, Monaco.

At opleve morgenlivet i Vence er bare helt fantastisk. Vi har gået mange kilometer rundt i denne charmerende by.

En anden skøn by er St. Paul. Den overraskede os meget positivt. Den er helt klart et besøg værd.

Selve lejligheden  har vi også været meget tilfredse med. Skøn ugenert have, og alle de ting man har brug for er her.

Så det er med vemod, men en masse oplevelser rigere, at vi tager afsked med Vence og Sydfrankrig, men vi kommer helt sikkert igen.

Mange hilsener
Laura, Josephine, Tine og Christian


DETTE ER  BLOT ET MEGET LILLE UDPLUK AF VORE GÆSTERS TILBAGEMELDINGER I GÆSTEBOGEN, DER ER I LEJLIGHEDEN.

HVIS DU BESØGER LEJLIGHEDEN HAR DU MULIGHED FOR SELV AT LÆSE DET HELE - OG SE ALLE DE GODE IDE'ER OG TIPS DE TIDLIGERE LEJERE HAR "EFTERLADT".