Velkommen til Vence i Sydfrankrig...
Kan det være mere fransk ? Place Grand Jardin midt i Vence med de skyggefulde platantræer.
Velkommen til vores hjemmeside

Ferielejlighed i Vence
Velkommen til Vence.
 
Vi viser dig nu fotos fra vor lejlighed i Vence, som udlejes hele året.
 
Under de forskellige afsnit vil vi også vise fotos fra byer i området, som kan være interessante at besøge.
 
Dette kan give dig en ide om, hvor du skal køre ture til, hvilke seværdigheder der er og meget mere.

Som noget nyt er der nu mulighed for at komme på internettet. Da ikke alle ønsker at benytte sig af det har vi valgt at tage et gebyr på euro 10.- pr. uge.
 
God fornøjelse.

Marianne og Peter Fabricius

Lejlighedens beliggenhed:
Lejligheden ligger i Vence, -  ca. 20 minutters kørsel fra Nice Lufthavn.

Den er beliggende i en gammel, charmerende "bastide" med metertykke mure og har direkte adgang til egen privat indhegnet have.

I haven er der terasse og græsplæne.

Privat lukket parkering til 1-2 biler.

Haven er indhegnet og derfor også velegnet til "hunde-besøg", som iøvrigt er velkomment.

Lejligheden ligger kun 2-3 minutters gang fra den gamle bydel i Vence, hvilket betyder næsten direkte adgang til cafe'er restauranter, butikker, supermarkeder, lækre specialbutikker - og meget mere.

Om søndagen spilles der boule/petanque på torvet Place Grand Jardin, hvor også de lokale danskere i området stiller op til "kamp". 

Det sker kl. 14 og gæster er meget velkomne. (Der ligger boule-kugler i lejligheden).

Byen Vence skal opleves. Når du har været der, vil du huske den og være begejstret. Det er en middelalderby med en helt speciel atmosfære og charme.

Smalle gader med små, indbydende specialbutikker (fisk, kød, grønt, vin) - og hyggelige fortovscafe'er.

En charme, der er svær at beskrive.

Og en by, der lever og ånder hele året. 


  

Lejligheden indeholder:
Her er haven med terrasse.

Der er havemøbler og solsenge.

Det er en meget fredelig have.

Plads til 1-2 biler.


Stuen:
Stuen er møbleret med sofa, der kan slåes ud til dobbelt sovesofa.

Der er TV og radio/CD-afspiller.

Spisebord med fire stole.

Diverse borde, reoler, spejle m.v.

Fra stuen er der adgang til gæstetoilet, dvs man behøver ikke gå igennem soveværelset.

Egen udgang til terrasse og have.

Køkken:
Køkkenet er udstyret med el-komfur, el-ovn, køle-og fryseskab og vaskemaskine.

Naturligvis er der også kaffemaskine, vandkoger etc.

Køkkenet er fuldt udstyret med porcelæn, glas, bestik etc.

Soveværelse:
Soveværelset er udstyret med en dobbelt himmelseng i smedejern.

Adgang til badeværelse med kar, bruser, toilet, bidet og håndvask.

Fra soveværelset er der udgang til haven, så man ikke behøver "genere" eventuelle overnattende gæster i stuen.

Badeværelse:
Der er et dejligt badeværelse i forbindelse med soveværelset med liggekar og bruser, toilet, bidet og  håndvask.

Beliggenhed i forhold til omliggende byer:

Vence ligger meget centralt for en række af de "kendte" byer på Den Franske Riviera.

Kørselstiderne til en række byer er cirka som følger:

Nice ca 20 minutter
Antibes ca 25
Cannes ca 30-35 minutter
Monaco ca. 45 minutter

Du kan vælge mellem at køre ned og tage motorvejen A 8 mod vest eller øst eller køre helt ned til kysten og tage den smukke strandvej/strandpromenade, der løber i begge retninger.

Vil du helt til kysten skal du fra Vence følge skiltene mod Cagnes sur Mer.

  


Hvorfor er Vence attraktiv at bo i ?

Fordi det er en dejlig levende by hele året.

Det er naturligvis dejligt at komme ned på kysten og opleve stemningen med de mange mennesker. Opleve det typiske "Riviera-liv".

Men det er sandelig også dejligt at komme "hjem" til Vence sent på eftermiddagen og slentre lidt rundt i byen og få en kølig forfriskning.

Og måske finde et hyggeligt sted, hvor aftensmåltidet skal indtages.

Om sommeren vil det jo typisk være udenfor, hvor man kan nyde det gode vejr og følge med i det pulserende liv.

Og - som hovedregel - med et helt andet støj-niveau end det, der er på kysten.

Man skal også tænke på, at hele den gamle bydel i Vence er fri for biler - så den støj slipper man også for.

 

 


Udflugtsmål med udgangspunkt fra Vence:

Der er et utal af muligheder og det vil næsten være umuligt at komme ind på dem alle her.

Men lad os nævne nogle af dem:

Chapelle de Matisse i Vence
Fondation Maeght i St. Paul de Vence
Picasso-museet i Antibes

Gourdon - gammel middelalderby på toppen af et bjerg lidt vest for Vence
Le Bar sur Loup - endnu en gammel by for foden af Gourdon
Tourrettes sur Loup - charmerende middelalderby 5 km vest for Vence

Nice - med blomstertorvet og den gamle italienske bydel
Villefrance sur Mer - lige efter Nice østpå - charmerende gammel by med gå-afstand til fantastisk strand i bunden af bugten

Monaco - besøg havnen og gå en tur op til slottet og hen til Casino'et i Monte Carlo

Grand Canyon - den franske version - fantastisk oplevelse
Selvtur fra Cannes til øen St. Marguerite - dejlig oplevelse

En køretur ad strandvejen fra Cannes og vestpå mod St. Raphael og St. Tropez - langs de røde bjerge - Esterel-bjergene - fantastisk flot

- og sådan kunne vi blive ved.

Vi vil løbende lægge fotos ind fra besøgsværdige steder så du kan få en ide om, hvorledes der ser ud.

Du kan også gå ind i afsnittet Udflugter i menu'en til venstre.


Hvad koster det ?

Priserne varierer i forhold til sæsonen.

De begynder ved euro 375.- og op til euro 675.- i højsæsonen - pr. uge.

I vintermånederne er der et lille varmetillæg på euro 20.- pr. uge.

Slutrengøring euro 50.- - hvis du ikke selv vil gøre det.

Linned, sengetøj etc kan lejes for euro 10.- pr. person
Tæpper og puder forefindes på stedet.

Send en mail til os og fortæl, hvilken uge/uger du er interesseret i, og vi mailer dig straks en bookingoversigt, hvor du kan se, hvilke perioder der er ledige.

Internetadgang for kun euro 10.- pr. uge.

  

 

 


Hvorledes finder jeg frem til lejligheden?

I god tid inden din ankomst mailer vi kørselsvejledninger til dig.

Både fra lufthavnen (hvis du flyver ned) og fra motorvejen, hvis du selv kører.

Den korteste vej er over Italien, men så skal du til gengæld igennem 122 tunneller på det sidste stykke fra omkring Milano. Det kan godt være lidt trættende.

En anden vej, hvor vi selv har erfaring for at komme hurtigt igennem er over Luxembourg og så ind på det franske motorvejssystem ved Metz lige syd for Luxembourg.

Så går det lige igennem ned over Dijon, Lyon - langs Rhone-floden -, Marseilles og så mod Nice.

3 spor hele vejen - det plejer at glide rigtig godt.


Hvis du kører igennem Frankrig anbefales det at betale med credit card ved betalingsstederne. Det går utroligt hurtigt. Kør mod CB-skiltet.


Udflugter til vin-områder:
Kan du lide at besøge vinslotte og vingårde og prøvesmage de forskellige vine er der mange muligheder ikke langt fra Vence.

Allerede omkring Fayence begynder vin-markerne at dukke op og fortsætter du lidt længere vestpå kører du igennem den ene store vinmark efter den anden.

Omkring Lorgues, Les Arcs, St. Tropez, osv er der rigtig meget at besøge.

Dette afsnit vil løbende blive opdateret med informationer.


Du kan også gå ind i punktet "Vinområder mv" i menuen til venstre.

Her finder du en hel række vinslotte og vingårde.

Franske og italienske markeder:
I Vence er der marked hver tirsdag og fredag formiddag i den gamle by.

Masser at se på - og mange gode tilbud.

På Place Grand Jardin i Vence er der grønt-marked hver formiddag.

I "mad-gaden" lige inden for murene finder du et stribe af delikatesse-butikker, - der fristes med alt godt.

I Italien ligger der to store markeder, der er et besøg værd:

Ventimiglia lige på den anden side af grænsen er enormt stort. Her kan der godt bruges mange timer. Og der er mange gode tilbud.
Det sker hver fredag - hele dagen.

I Bordighera - ca 5 kilometer efter Ventimiglia - er der marked hver torsdag formiddag. Dette marked er lidt mere overskueligt og ligger dejligt placeret langs med havet - lige vest for lystbådehavnen. Følg skiltet mod "Porto".

Udflugt til skisportsstederne:
Der ligger flere gode skisportssteder kun ca. 1 til 1-1/2 times kørsel fra Vence.

Du kører lidt østpå til du møder landevejen N202, og den følger du nordpå.

Så kommer der skilte til skisportsstederne, bl.a. Auron (billedet), Isola 2000 og Valberg.

De starter som regel omkring oktober og varer ved til april.

Der er også Greolieres sur Neiges, som kun ligger ca. 30-35 km vest for Vence.

Se flere fotos under "Menuen - skisportssteder"

 

Golfbaner i området:
Indenfor en radius af små 25 km fra Vence ligger der mere end 25 golfbaner.

De er meget forskellige - så besøg nogle forskellige, hvis du er til golf.

Vi vil løbende opdatere med web-adresser etc her på siden.


Kik i menu'en i venstre side og gå ind under "Golfbaner".

Her finder du en lang række med data o.s.v.

Trave-og vandreture:
Der er så mange muligheder for at gå nogle dejlige og flotte ture i bjergene, at det næsten ikke kan beskrives.

Hvis du blot kører nogle få kilometer ud af Vence og stiller bilen kan du bare gå videre derfra.

Ruterne er markeret med gule striber på klipperne eller træerne - så det er bare at følge dem.

I lejligheden ligger der en mappe med et utal af forslag, - og hvordan du finder dem.

Vil du en tur på vandet ?
Og selv være "styrmand" .

Så kan du i mange af havnene leje både - uden at du skal fremvise certifikat.

Bl.a. i Villefrance sur Mer, Cannes, Golf Juan kan du leje mindre både for en dag-tur.

Det er en helt anden fornemmelse at se det fra sø-siden - og så er der også lige mulighed for en badetur på havet.

Eller sejle en tur over og ligge for anker mellem øerne ud for Cannes.

Det er en fantastisk oplevelse, at se ned igennem helt klart vand til sandbunden 6-8 meter nede.


Det viste foto er fra havnen i Golfe Juan - den vestlige ende.

Kontakt til udlejer:
Udlejer er Marianne og Peter Fabricius.
 
Vi bor selv i Tourrettes sur Loup kun 5 km fra Vence.

Vi bor her hele året - så vi har altid mulighed for at hjælpe, hvis der er noget, der går galt.

Du kan maile til os på
peter.fabricius@wanadoo.fr eller ringe på
tlf. 0033 4 93 59 36 75 eller mobilen 0033 6 22 34 02 65.